I fællesskabet ’Sammen om mad og bevægelse’ hos Folkesundhed Aarhus sætter vi fokus på, hvordan du tager de første skridt mod sundere vaner og bedre trivsel. Det kræver blot, at du er motiveret for at komme i gang.

Kom bl.a. med på gåture, til kropsbevidsthedstræning, i motionsrummet, til holdspil eller aktiviteter i vand m.m.

Herunder kan du se en oversigt over de kommende aktiviteter. Du kan også klikke hvis du vil tilmeldes eller høre mere, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Du kan også se en video om vores aktiviteter her:

Tilmelding

Forløbet starter med en indledende samtale inden evt. opstart. Der er løbende optag.

Her kan du tilmelde dig eller høre mere. Du kan selv tilmelde dig vores aktiviteter, og det kræver ikke henvisning.

Få gode oplevelser med andre

Det er altid nemmere at ændre vaner sammen med andre. Derfor vil du hos os blive en del af et fællesskab. Her er plads til alle - også dig der ønsker at komme i bedre form, har fysiske skavanker, svingende humør eller gerne vil være en del af et fællesskab med andre. 

Vores aktiviteter kan være med til at give dig mere struktur og glæde i hverdagen, bedre søvn, fysik, energi samt måske bringe dig tættere på et job. Vi mødes alle hverdage, og du kan deltage i det omfang, du har lyst til. Alle vores aktiviteter foregår i FrydenlundHUSET, Høgevej 25B, 8210 Aarhus V.

Forløbets længde aftales individuelt med den enkelte deltager, og vi finder sammen aktiviteter i foreningsregi eller andre fællesskaber, som du kan fortsætte i efter forløbet.

Mød dem, der står for aktiviteterne i videoen herunder.

Er du førtidspensionist eller i flexjob?

Så kan Værdibørsen i stedet for være noget for dig. Læs mere om Værdibørsen.