Gå til hovedindhold

Forløb for dig med type 2-diabetes

Et gratis tilbud til dig med type 2-diabetes eller prædiabetes. Tilbuddet kan både bestå af gruppeforløb, temaeftermiddage, træning eller e-læringsforløb. Der er fokus på at leve bedst muligt med diabetes i hverdagen ud fra dit behov, og der undervises i bl.a. sygdomslære, motivation, mad og træning.

Indhold

    Afklarende samtale

    Vi starter altid med en afklarende samtale, hvor du har mulighed for at fortælle mere om dig selv. Vi taler også om dine erfaringer i forhold til dit liv med diabetes, og hvad du har brug for lige nu. Sammen aftaler vi, hvilke små skridt du kan sætte i gang i din hverdag. Den afklarende samtale kan være virtuel. Efter samtalen aftaler vi det videre forløb for dig i Folkesundhed Aarhus.

    Info om gruppeforløbet

    Gruppeforløbet strækker sig over 8 uger. Vi mødes to gange om ugen til undervisning og træning. Undervisningen indeholder bl.a. korte oplæg, dialog, øvelser og erfaringsudveksling. Træningen er en kombination af kondition og styrke. Vi mødes igen efter to måneder til opfølgning.

    På gruppeforløbet kan du få:

    • viden om sygdommen, herunder behandling og følgesygdomme samt mad og motions betydning.
    • redskaber og strategier til at arbejde med at forandre og vedligeholde vaneændringer.
    • mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre i relation til hverdagen med type 2 diabetes.
    • fysisk aktivitet med fokus på at vedligeholde bevægelsesvaner.

    Temaeftermiddage

    Der afholdes ca. én temaeftermiddag om måneden, og de ligger primært i tidsrummet 16-18.

    På temaeftermiddagene kan du få:

    • viden om sygdomslære og følgesygdomme.
    • viden om sammenhængen mellem mad og type 2-diabetes.
    • viden om, hvorfor bevægelse er en del af behandlingen.
    • viden om søvn i relation til diabetes og de generelle søvnråd.
    • mulighed for at deltage sammen med én pårørende.

    Info om E-læringsforløb

    Tilbuddet er af op til 6 måneders varighed og består af et e-læringsforløb, hvor du kan få viden om livet med diabetes. Du kan sideløbende få støtte af en sundhedsprofessionel. 

    Emner ved e-læring:

    • Type 2 diabetes
    • Vaneændringer
    • Mad
    • Bevægelse
    • Livsglæde
    • Intimitet og nærhed
    • Følgesygdomme
    • Netværk
    • Hold fast

    Bevægelse og fysisk træning

    Holdtræning med fokus på styrke- og konditionstræning i en afgrænset periode for dig, der har brug for støtte til at komme i gang med bevægelse. Træningen varetages af en fysioterapeut.

    Hvordan kommer jeg i gang?

    • Du kan blive henvist fra din praktiserende læge eller personalet på sygehuset
    • Du kan ringe til Folkesundhed Aarhus på telefon 8713 4035
    • Du kan skrive til Folkesundhed Aarhus på e-mail: folkesundhed@mso.aarhus.dk
    • Eller tilmeld dig ved at trykke på vores kontaktformular nedenfor
    Tilmeld dig her (log ind med MitID)
    Læs vores folder her

    Vi har diabetesforløb i to af vores afdelinger. Forløbene foregår enten på MarselisborgCentret eller i Globus1. I vores afdeling i Globus1 tilbyder vi forløb på somali, tyrkisk, arabisk og farsi.

    Du kan også tage et digitalt forløb. Læs mere om hvordan du kommer i gang herunder eller via link i højre side. 

    Læs mere om digitale sundhedsforløb
    Sidst opdateret: 29. september 2025