Åben og Rolig for Unge - forløb for unge med stress
Er du mellem 15 og 25 år, og oplever du, at du er presset og stresset i din hverdag? Så er der måske hjælp at hente på gratis et Åben og Rolig for Unge-forløb.

På forløbet får du redskaber til at forebygge og håndtere stress. Det strækker sig over 6 uger med en ugentlig mødegang, og foregår i en gruppe med andre unge. Forløbet ledes af en psykolog, og du for også tilbudt to individuelle samtaler undervejs.
I gruppen er der typisk mellem 12-14. I kommer omkring emner som kroppen, tanker og følelser samt sociale relationer, og i taler om dem i gruppen. Foruden gruppedialog vil der også indgå meditation og enkle, praktiske øvelser, du kan bruge i hverdagen. Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med meditation.
Hvem er forløbet for?
Forløbet kan være det rette for dig, hvis du:
- er 15-25 år
- kan læse, tale og forstå dansk
- har fysiske, psykiske og/eller adfærdsmæssige symptomer på stress i over en måned
- er motiveret for at deltage og have mulighed for at deltage på alle holdgange
- bor eller går i skole i Århus kommune
- ikke har alvorlig psykisk lidelse såsom spiseforstyrrelse, alvorlig depression, skizofreni eller PTSD
Sådan kommer du i gang
Hvis du er interesseret i at deltage på et Åben og Rolig for Unge-forløb, skal du skrive dit navn og telefonnummer til: aaru@mso.aarhus.dk.
Herefter kontakter vi dig hurtigst muligt og tilbyder dig en tid til en indledende samtale. Samtalen er med psykologen, og sammen finder vi ud af, om forløbet er det rette for dig.
Åben og Rolig for Unge
Send dit navn og telefonnummer til mailen. Herefter bliver du kontaktet hurtigst muligt.
E-mail: aaru@mso.aarhus.dk
Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET
Høgevej 27K
8210 Aarhus V