Hjerte- eller karsygdom
Indledende samtale
Vi starter altid med en indledende samtale, hvor du har mulighed for at fortælle om dig selv og det, der fylder i dit liv lige nu. Ud fra det planlægger vi sammen dit videre forløb. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med til den indledende samtale.
Info om kurserne
På kurset arbejder du med de udfordringer, du oplever i din hverdag. Vi tager udgangspunkt i dine egne ønsker og mål, og hvad der skal til for at nå dem.
Hjerterehabilitering
Hjerterehabiliteringsforløbet er et samarbejde mellem hjerteafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Folkesundhed Aarhus, og din hjerteafdeling skal henvise dig til forløbet. Forløbet er en del af din efterbehandling efter blodprop i hjertet, ballonudvidelse, hjertekrampe, bypass-operation, hjertesvigt eller hjerteklap-operation.
Et hjerterehabiliteringsforløb hos Folkesundhed Aarhus består af et undervisnings- og træningsforløb på hold, hvor du får mulighed for at møde andre, som lever med en hjertesygdom. Du indkaldes til en indledende samtale, som tager udgangspunkt i dine behov. Her aftaler vi sammen, hvordan dit forløb skal være.
Forløbet kan indeholde:
-
Træningsforløb i gruppe varetaget af fysioterapeuter. Træningen består af konditions- og styrketræning med mulighed for individuelle hensyn
-
Et gruppebaseret kursusforløb varetaget af sygeplejersker og diætist. Her vil temaerne være din hjertesygdom, herunder fysiske og følelsesmæssige reaktioner, hjertesund mad og fokus på ændring af vaner. Der er korte oplæg, dialog og mulighed for erfaringsudveksling. Alternativt er der mulighed for at planlægge et individuelt tilrettelagt forløb, som ikke er gruppebaseret.
Hvordan kommer jeg i gang?
- Du kan blive henvist af din praktiserende læge eller personalet på sygehuset
-
Du kan ringe eller skrive til Folkesundhed
Tilmeld dig her (log ind med NemID)
Hvis du skal deltage i hjerterehabiliteringsforløbet (nummer 2), skal din hjerteafdeling på Aarhus Universitetshospital sende en henvisning til os.