Gå til hovedindhold

Fakta om alkohol

Læs bl.a. om hvordan alkohol og sundhed hænger sammen, om gevinster ved at stoppe og om vores tilgang til at hjælpe dig, der er nysgerrig på dine alkoholvaner.

  • Læs op

Indhold

    De fleste af os kender det. At være til en fest, en middag eller på stranden en sommerdag, og nærmest per automatik bliver alkoholen en del af fællesskabet. Det kan føles som om, at man ikke kan være en del af fællesskabet, hvis ikke man drikker.

    Alkohol er solidt forankret i vores kultur. Den er en del af vores sociale liv og for mange også en del af et ensomt liv.  

    Når vi i Folkesundhed Aarhus hjælperne aarhusianerne mod et liv med mindre alkohol, er det naturligvis med respekt for, at vores alkoholkultur spiller en stor rolle i det arbejde det kræver, når man gerne vil drikke mindre.

    Vi er i vores arbejde inspireret at bevægelsen ”sober curious”, hvor man nysgerrigt kigger på sine alkoholvaner og dermed opnår et mere reflekteret og bevidst alkoholforbrug. Det betyder ikke, at vi arbejder mod total afholdenhed, men mod at du aktivt vælger alkohol til i den mængde og på de tidspunkter, det passer dig og dit liv. Du får redskaber til at kunne drikke med omtanke – selv i en kultur, hvor alkoholen per automatik sættes på bordet.

    Alkohol og sundhed

    Vi er vant til at forholde os til, at den kost, vi spiser, hænger sammen med, hvor sunde vores kroppe er. Det er også almindeligt at vi gerne vil bevæge os, for at vedligeholde vores kroppe. Vi skal sove godt, fordi vi ved, det er sundt for os.

    Men de færreste af os forholder sig til, hvordan vores sundhed påvirkes af alkohol. Alkohol er et opløsningsmiddel, som påvirker hele kroppen herunder hjernen, organerne og hormonerne. Der er al mulig grund til at tænke sig om, inden vi hælder alkohol indenbords.

    Vi skal stoppe op, tænke os om og være bedre til selv aktivt at tilvælge alkohol når og hvordan det passer dig. Evnen til at kunne det kræver – for rigtig mange – råd og vejledning. Netop det kan du få hos Folkesundhed Aarhus.

    Gevinster ved at stoppe med at drikke alkohol

    Der er mange gevinster ved at stoppe med at drikke alkohol. Både sundhedsmæssige, samfundsmæssige, økonomiske osv.

    Mange er gevinsterne vil du opleve efter kun få uger eller måneder. Derfor kan en alkoholpause også for mange være rigtig sundt. Det giver dig både mulighed for at give din krop en pause, og du får mulighed for at være nysgerrig på, hvor meget du egentlig drikker.

    Nogle af gevinsterne er:

    • Pænere hud
    • Spare (mange penge)
    • Få bedre leverfunktion
    • Blodtrykket falder
    • Tabe sig
    • Sove bedre
    • Få mere energi
    • Bedre immunforsvar
    • Mindre klimabelastning
    • Sundere alkoholvaner – også på lang sigt efter en eventuel pause
    Sidst opdateret: 23. november 2023