Pårørende til kronisk syg

Vi tilbyder dig en indledende samtale, hvor vi i fællesskab  finder ud af, om et forløb hos Folkesundhed Aarhus kan hjælpe dig videre.

Eller ring på 87 13 40 35.

Hvem kan få hjælp?

Har du et nærtstående familiemedlem eller en anden person der står dig meget nært rammes af alvorlig fysisk sygdom, er du velkommen til at kontakte os, hvis du føler, at du selv får behov for støtte. Når et menneske rammes af alvorlig sygdom, påvirker det ikke alene den der får sygdommen, men også resten af familien og/eller det tætte netværk. Derfor vil vi gerne hjælpe, hvor vi kan.

Forløb for pårørende

Forløbet for pårørende består af:

  • et gruppeforløb
  • individuelle støttende/afklarende samtaler

Begge dele varetages af en psykolog. Gruppeforløbet består af et 6-ugers program, hvor vi mødes én gang ugentligt. Der vil blive afholdt små relevante oplæg efterfulgt af en aktiv dialog, som kommer til at danne rammen for samværet. Sammen kan vi sætte fokus på din særlige situation, hvor du får mulighed for at bringe de emner op, der ligger dig på sinde. Hensigten er blandt andet at reflektere og udveksle erfaringer med andre i en lignende situation, således at du får overskud til at håndtere forholdene omkring den sygdomsramte og kommer til at tage bedre vare på dig selv.

Emner vi drøfter i gruppeforløbener er f.eks.:

  • Følelser og tanker
  • Hverdagslivet
  • Egenomsorg
  • Social støtte
  • Trivsel
  • Accept
  • Håb og livsglæde