Gå til hovedindhold

Café Gadeliv – et varmt og inkluderende sted for alle

Vi arbejder for mangfoldighed, bæredygtighed og meningsfulde jobmuligheder for mennesker i udsatte situationer.

Indhold

    Velkommen til Café Gadeliv i Folkestedet – et sted, hvor kaffe, mad og menneskelig varme går hånd i hånd. Caféen drives af Foreningen Gadeliv, som arbejder for at give mennesker i udsatte situationer jobmuligheder, socialt fællesskab og troen på egne evner.

    Medarbejderne udgør en mangfoldig skare, hvor mange arbejder via det sociale frikort – en ordning, der giver borgere i udsatte situationer mulighed for at arbejde og få erfaring. Når du besøger caféen, er du med til at støtte dette sociale fællesskab og de meningsfulde jobmuligheder, som Gadeliv skaber.

    Bæredygtighed og madspild står centralt i Café Gadeliv. Menuen varierer fra dag til dag og tilberedes med de råvarer, der er til rådighed, så vi både mindsker madspild og tilbyder frisk og spændende mad.

    Her kan du hver dag nyde kaffe, specialkaffe, te, sodavand, øl, juice, boller med smør og pålæg, dagens smørrebrød og kage

    Åbningstider: Alle hverdage kl. 9.00–14.00 (køkkenet lukker kl. 13.30)
    Kontakt: cafe@gadeliv.org / 20 94 41 03

    Bestil forplejning til møder eller arrangementer

    Café Gadeliv laver gerne mad til jeres møder, arrangementer eller aktiviteter på Folkestedet.
    Kontakt cafe@gadeliv.org eller telefon 20 94 41 03 for aftaler.

    Du kan læse mere her

    Følg med på Facebook og Instagram for dagens tilbud og hyggelige opdateringer.

    Sidst opdateret: 27. august 2025