Gå til hovedindhold

Sundhedsforløb

Her kan du se alle Folkesundhed Aarhus' gratis sundhedsforløb. Du er altid velkommen til at ringe til os og høre nærmere på tlf. 87 13 40 35.

  • Læs op

Indhold

    Alle vores sundhedsforløb:

    Røg- og nikotinfri

    Du kan få gratis rådgivning hos Folkesundhed Aarhus, hvis du ønsker at stoppe med at ryge, dampe eller bruge røgfrie nikotinprodukter som fx snus.

    Sammen om mad og bevægelse

    Ønsker du at være en del af et fællesskab, hvor vi har fokus på sundhed og trivsel? Er du mellem 18 og 60 år og har du for en periode ledig tid i dagtimerne på hverdage? Så har du mulighed for at deltage i mad- og bevægelsesfællesskaber hos Folkesundhed Aarhus.

    Alkohol

    Drikker du mere alkohol, end du har lyst til? Eller er du nysgerrig på et liv med mindre alkohol? Så kan Folkesundhed Aarhus støtte dig via individuelle samtaler eller gruppeforløb.

    Ondt i ryggen

    Folkesundhed Aarhus giver dig bedre forudsætninger for at kunne bruge din krop i hverdagen på trods af smerter i lænderyggen.

    Depression

    Viser du tegn på let til moderat depression, og har du svært ved at komme videre? Så kan vi hjælpe dig.

    Stress

    Viser du tegn på stress, og har du svært ved at håndtere det? Så vil vi gerne hjælpe dig.

    Psykologtilbud til pårørende

    Når sygdom rammer, påvirker det den enkelte, hele familien og det tætte netværk. Mange pårørende oplever et meget stort ansvar og omfattende forandringer. Er du pårørende til en med fysisk langvarig sygdom, kan du henvende dig til os. Så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan støtte dig.

    Kræft

    Er du i behandling for kræft, helbredt for kræft eller kronisk/uhelbredeligt syg af kræft, så har du mulighed for at deltage i et rehabiliteringsforløb hos Folkesundhed Aarhus.

    KOL

    Folkesundhed Aarhus tilbyder et gratis gruppeforløb, hvis du lever med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Du kan deltage på forløbet, uanset om du har fået konstateret KOL for kort tid siden, eller om du har levet med det i længere tid.

    Kroniske smerter

    Har du kroniske smerter? Så kan vi hjælpe dig. Læs mere om tilbuddene i Folkesundhed Aarhus.

    Hjerte- eller karsygdom

    Folkesundhed Aarhus tilbyder kursusforløb til dig, der har hjertesygdom. Du kan deltage på kurset, uanset om du har fået konstateret sygdommen for kort tid siden, eller om du har levet med den i længere tid. Formålet med kurset er, at du får fokus på en god balance i din hverdag med afsæt i dit liv og dine behov.

    Sundhedsforløb med sprogstøtte

    I Folkesundhed Aarhus’ afdeling i Globus1 har vi sundhedsmedarbejdere, der taler arabisk, tyrkisk, somalisk og persisk. Vi har derfor mulighed for at hjælpe dig, som har brug for et sundhedsforløb med sprogstøtte.

    Gravid & Sund

    Ønsker du at få inspiration og redskaber til, hvordan du kan øge din og familiens trivsel eller mindske fysiske og psykiske belastninger i graviditeten? Så er Gravid og Sund måske noget for dig.

    Osteoporose/knogleskørhed - infomøde

    Er du ny med osteoporose (knogleskørhed), eller trænger du til at få genopfrisket, hvordan du kan leve et aktivt og godt liv hermed, så har du nu mulighed for at deltage i et spændende infomøde om lige præcis det.

    Motion i Vand 60+

    Vi vil gerne give dig mulighed for at styrke din sundhed og trivsel gennem aktiviteter i vand i fællesskab med andre. Der findes flere muligheder både i kommunen og i diverse foreninger. Sammen finder vi ud af, hvad der passer bedst til dig.

    Forebyggende hjemmebesøg

    Et forebyggende hjemmebesøg er en fortrolig samtale i dit hjem med en forebyggelseskonsulent. Samtalen handler om det, der er vigtigt for dig for at bevare et godt seniorliv.

    DemensHjørnet

    DemensHjørnet er et hus for alle aarhusianere, som gerne vil vide mere om demens.

    Diabetes

    Har du type 2-diabetes, så har vi hos Folkesundhed Aarhus forskellige tilbud, der kan hjælpe dig til et godt liv med sygdommen.

    Digitale sundhedsforløb

    Sundhedstilbud på hold passer ikke ind i alles hverdag. Måske kan et digitalt sundhedsforløb være den bedste løsning for dig.

    FRi - Angstgrupper for unge

    Oplever du, at angst påvirker eller hæmmer dig i din dagligdag? Og er du mellem 15-20 år? Så kan Folkesundhed Aarhus hjælpe dig.

    Varmtvandsbassinet Møllestien

    Træning i varmt vand er for dig, der ønsker skånsom træning. Vandets opdrift giver dig mulighed for at bevæge og træne kroppen med meget lidt belastning.

    Åreforkalkning i benene

    Folkesundhed Aarhus tilbyder kursusforløb til dig, der har åreforkalkninger i benene (claudicatio intermittens). Du kan deltage uanset om du har nyopdagede åreforkalkninger eller har levet med det i længere tid.

    Kontinensklinikken

    Vi tilbyder gratis vejledning, udredning og træning til dig, der har problemer med at holde på urin og/eller afføring eller oplever vandladningsproblematikker.

    Sidst opdateret: 27. november 2023